Lovgivningsprocesser i EU


Overstatsligt samarbejde 
 Helt overordnet er et overstatsligt samarbejde karakteriseret ved, at det, der vedtages i EU, vedrører alle medlemslandene, som herefter skal omstille sig og følge det - i modsætning til f.eks. FN. De eventuelle regler som vedtages i EU har altså direkte virkning på medlemslandene og borgerne i de forskellige lande.

Lissabontraktaten gjorde i december 2009, at hele EU-samarbejdet blev til et overstatsligt samarbejde - dog har Danmark enkelte forbehold.

Forordning og direktiv 
En forordning er helt konkret, et mål der er fastsat i EU, som er bindende og skal følges og overholdes i alle medlemslandene og bestemt i EU. Et direktiv er derimod et mål fastsat i EU som de enkelte lande skal opnå, men hvor medlemslandende selv har mulighed for at lave deres regler og love for, præcis hvordan målene skal indfries.

EU’s lovgivningsproces
Beslutningsprocessen i EU kaldes “den almindelige lovgivningsprocedure”. Det er altså Europa-Parlamentet og Rådet, der skal godkende lovgivningen. Rådet er de 28 EU-landes regeringer.
Det er kommissionen der fremlægger forslag om et nyt initiativ, men inden det sker, vurderer kommissionen de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser. De foretager nemlig en konsekvensanalyse der fremhæver fordele og ulemper ved forslaget. For at undgå unødvendigt bureaukrati, og sikre at alle de berørte parters behov bliver tilgodeset hører kommissionen også interesserede parter som fx lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. På webstedet Offentlige høringer, kan borgere, virksomheder og organisationer også deltage i høringsprocessen. De nationale regeringer kan også vælge at behandle spørgsmål på nationalt plan istedet for på EU-plan.
Efter disse høringer gennemgår Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionens forsag og foreslår eventuelle ændringer. I tilfælde af at Parlamentet og Rådet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages der en andenbehandling. Her kan Parlamentet og Rådet foreslå ændringer igen men Parlamentet kan blokere et lovforslag hvis det ikke er enig med Rådet. Lovforslaget kan vedtages hvis parterne er enige. Hvis de derimod ikke kan blive enige, forsøger et folketingsudvalg at finde en løsning. Ved denne sidste behandling kan både Rådet og Parlamentet blokere lovforslaget.


Lobbyisme
Lobbyisme er når en person eller en organisation prøver at påvirke beslutningstageren altså i vores tilfælde en politiker til at tage et bestemt standpunkt (godt som skidt). Det positive ved lobbyisme er at beslutningstageren som i dette tilfælde vil være en politiker kan få flere informationer til nemmere at kunne bedømme situationen.
Samtidig er det dog ikke særlig demokratisk korrekt at lobbyister som f.eks. greenpeace kan sidde og få sådan en enorm indflydelse.


Filmen "Kampen om kemikalierne" handler om Dan Jørgensens kamp i EU, for den nye kemilov REACH. I filmen vises der hvordan lobbyister fra Greenpeace blandt andet har en stor indflydelse på både Dan Jørgensens beslutning og samtidig også EU´s beslutning. Greenpeace har bl.a. overtog de Finnplast i Finland og lukkede journalister ind på området, så alle kunne se at det Finnplast gjorde er forkert. Derfor fik de et møde med den finske industriminister, som blev meget påvirket af lobbyisternes holdninger og endte med at støtte dem og endda tage imod en t-shirt. 

På den måde kan vi se hvordan Greenpeace kan få stor respekt hos så stor en magt igennem finlands industriminister. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar