De danske forbehold i EU

Siden 1993 har Danmark haft det man kalder et retsforbehold. Dette betyder at vi ikke skal overholde de samme regler som alle de andre EU-lande, når det handler om retlige og indre anliggende områder. Nogle af de danske partier vil dog gerne ændre retsforbeholdet så det bliver til en tilvalgsordning, hvorimod flere af de andre partier vil gerne have at vi laver det der hedder parallel aftaler med EU. Det vil sige vi forhandler alle forslagene fra gang til gang. I 2017 bliver Europol som pt. styrer de retlige og indre anliggende områder overstatslig, det vil sige at vi ikke kan være en del af det og samtidig bare takke nej til alle deres regler, derfor er Danmark ved stemmeurnen, og hvis vi stemmer ja, får EU større indflydelse på vores land, hvilket kan være en ulempe, men vi får samtidig større indflydelse på EU hvilket er en fordel. Dette går selvfølgelig også den modsatte vej.



Indholdet i de danske forbehold

- Retligt samarbejde

Danmark deltager ikke i samarbejdet om indre og retlige anliggender på overstatsligt niveau, med dette menes samarbejdet omkring asyl, indvandring, visum og andre politikker omkring fri bevægelighed for personer.
Politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde er flyttet fra det mellemstatslige niveau til overstatslige niveau, grundet vedtagelsen af Lissabon-traktaten. Hvilket betyder, at Danmark er afskåret fra at deltage i vedtagelsen af nye regler på dette område. Derudover har vedtagelsen af Lissabon-traktaten resulteret i at særligt det retlige forbehold har fået større rækkevidde end tidligere. Dette skyldes, at traktaten nu dækker over områder indenfor retlige og indre anliggender. Dog får Danmark mulighed for at omdanne forbeholdet til tilvalgsordning, efter en folkeafstemning gennem traktaten. Dette betyder at Danmark fremover får mulighed for selv at beslutte, hvilke dele af samarbejdet om retlige og indre anliggender de vil deltage i, dog skal det tages op sag for sag.

- Forsvar

Danmark deltager ikke i afgørelser eller aktioner der har indvirkning på forsvarsområdet grundet forsvarsforbeholdet. Danmark kan derfor ikke deltage i EU's militære operationer som en del af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Dog er Danmark en stærk og aktiv bidragsyder til EU's civile missioner.
Danmark deltager derudover heller ikke - som det eneste af EU's medlemslande - i Det Europæiske Forsvarsagenter (EDA, European Defence Agency) grundet dette forbehold. I forvaltningen af det danske forsvarsforbehold lægges der vægt på, at danskerne ikke vil stå i vej for øvrige medlemslandes udvikling, i form af et stærkere samarbejde på forsvarsområdet.

Kilder:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/overblik-retsforbeholdet-hvad-er-det-egentlig-vi-skal-stemme-omhttp://nyheder.tv2.dk/2015-11-23-ja-eller-nej-i-eu-afstemning-her-er-argumenterne


Diskussion om hvorfor afstemningen endte med et nej

Resultatet af afstemningen om afgivelse af en del af dansk suverænitet og retsforbehold til EU, blev et nej. Der er flere forskellige grunde til hvorfor flertallet stemte nej. Ud fra disse tre artikler vil jeg diskutere de forskellige grunde.
http://nyheder.tv2.dk/2015-12-04-fire-ud-af-fem-nej-vaelgere-eu-skal-ikke-have-mere-magt
http://videnskab.dk/kultur-samfund/mediernes-negative-daekning-af-eu-pavirker-dit-kryds
http://www.politiko.dk/perspektiv/messerschmidt-det-handler-om-tillid
Hovedgrunden til at de fleste stemte nej, er at de ikke ønsker at EU skal have mere magt, de vil hellere have at vi som land har mere at sige om vores egne love og at de ikke skal styres for meget af EU. Nogle mennesker vælger at sætte deres kryds ud fra deres egen personlige holdning og overbevisning, mens andre i højere grad er blevet påvirket af mediernes dækning af EU, som har været forholdsvis negativ. Hvis man er meget uvidende om EU er man også let påvirkelig af de indtryk man får fra medierne og andre steder fra. De EU-skeptiske partier har altså fået meget større tilslutning kort før afstemningen så måske er det pga. den negative pressedækning, eller også er det de EU-skeptiske partier der er skyld i den negative pressedækning. Der kan også være en helt tredje grund, nemlig at både debatten om børnepenge sagen og sagerne om Se & Hør og Lars Løkke Rasmussen faldt sammen med valgkampen og at der derfor var mindre plads til at dække valget. En helt anden vinkel kunne være at folk mangler tillid til de EU-venlige politikere. Der er nemlig et stort flertal i Folketinget som ønsker EU mere end danskerne.